Twitters ledelsesteam

 
LEDELSE / LEDELSESTEAM + BESTYRELSE

Jack Dorsey
Administrerende direktør

Anthony Noto
Driftsdirektør og økonomidirektør

Vijaya Gadde
Juridisk chef

Leslie Berland
Marketingchef

Robert Kaiden
Regnskabschef

LEDELSESTEAM / BIOGRAFIER

 

__________________

JACK DORSEY
Administrerende direktør
@jack

Jack er administrerende direktør og bestyrelsesformand i @Twitter, administrerende direktør og bestyrelsesformand i Square og medstifter af begge. Han sidder også i bestyrelsen for The Walt Disney Company.

__________________

ANTHONY NOTO
Driftsdirektør og økonomidirektør
@anthonynoto

Anthony er Twitters driftsdirektør (COO) med ansvar for virksomhedens forretningsaktiviteter samt dens indtægtsgenererende organisationer, herunder globalt annoncesalg, globale partnerskaber, forretningsudvikling, live-indhold, data, indtægtsskabende produkter og MoPub.

Anthony har desuden været Twitters økonomidirektør (CFO) siden juli 2014, og den rolle varetager han fortsat, indtil virksomheden har fundet en ny til posten. Som økonomidirektør leder han virksomhedens økonomifunktion samt virksomhedsudvikling og -strategi. Forud for ansættelsen hos Twitter var Anthony partner i og chef for Technology, Media and Telecom Investment Banking Group hos Goldman Sachs & Co. fra 2010 til 2014.

Anthony var fra 2008 til 2010 økonomichef for National Football League. Han førte ligaen gennem finanskrisen og mange af de vigtige aftaler, der forvandlede dens medievirksomhed. Fra 1999 til 2007 havde han forskellige funktioner hos Goldman Sachs og var bl.a. partner i aktieanalyseafdelingen, ledende internetanalytiker samt chefanalytiker for Media and Entertainment Equity Research.

Anthony har en B.S. i maskinteknik fra United States Military Academy samt en MBA fra Wharton School of the University of Pennsylvania.

__________________

VIJAYA GADDE
Juridisk chef
@vijaya

Vijaya Gadde (VIJ-ee-yah GAD-ee) er juridisk chef hos Twitter, hvor hun har ansvaret for firmaets juridiske team, teamet for tillid og sikkerhed samt teamet for offentlig politik. Hun har tidligere arbejdet som juridisk leder hos Twitter, hvor hun ledede de internationale samt virksomhedens juridiske team. Forud for sin ansættelse hos Twitter i 2011 var Vijaya juridisk seniorchef hos Juniper Networks. Tidligere var hun i næsten et årti partner i Wilson Sonsini Goodrich & Rosati. Hos WSGR fungerede Vijaya som juridisk rådgiver for New York Stock Exchanges Proxy Working Group and Committee inden for virksomhedsledelse.

Hun har en universitetsgrad i jura fra New York University School of Law samt en BS i arbejdsmarkeds- og arbejderrelationer fra Cornell University.

__________________

LESLIE BERLAND
Marketingchef
@leslieberland

Leslie er marketingchef og ansvarlig for Twitters globale forbruger-, produkt- og salgsmarketing samt -kommunikation.

Inden Leslie kom til Twitter i 2016, var hun vicedirektør for Global Advertising, Marketing & Digital Partnerships hos American Express. Hun blev ansat i American Express i 2005, hvor hun ledede et globalt team med ansvar for at skabe efterspørgsel på markedet og øge handlen via differentierede produkter, marketing og kundeoplevelser på globalt plan. Som medlem af virksomhedens globale ledelsesteam havde Leslie det overordnede ansvar for marketing, medier, sponsorater, indhold, brandidentitet og digitale partnerskaber. Leslie har tidligere i sin karriere stået i spidsen for en række PR- og onlinekommunikationsstrategier for globale brands på bureausiden. Hun har en BS fra Boston Universitys College of Communications.

__________________

ROBERT KAIDEN
Regnskabschef
@Robert_Kaiden

Som regnskabschef er Robert ansvarlig for vores regnskabsfunktion, internationale regnskabsføring og selskabsskat. Forud for ansættelsen hos Twitter var Robert partner i Deloitte & Touche LLP i over 25 år og senest som ledende revisionspartner for flere store og velkendte globale kunder inden for offentlig teknologi og forplejning. I sin tid hos Deloitte udviklede han en stærk international baggrund, opbyggede og ledede store tværfaglige teams, støttede komplekse kapitalmarkedstransaktioner og stod i spidsen for mange nationale revisionsinitiativer. Han fungerede også som stabschef for den administrerende direktør i Deloitte & Touche LLP.

Robert har en MBA fra The Wharton School, en MS i regnskab fra University of Hartford og en BA fra Hamilton College.



BESTYRELSE

Omid Kordestani
Arbejdende bestyrelsesformand
@omidkordestani

Jack Dorsey
Administrerende direktør i Twitter
Administrerende direktør, Square
@jack

Peter Fenton
Ansvarlig partner i Benchmark Capital
@peterfenton

Hugh Johnston
Næstformand og økonomidirektør, PepsiCo, Inc.
@hughjohnston

Martha Lane Fox
Stifter og forkvinde for doteveryone.org.uk, forkvinde for MakieLab og uafhængigt medlem
af Overhuset
@Marthalanefox

Debra L. Lee
Bestyrelsesformand og administrerende direktør, BET Networks
@IamDebraLee

David Rosenblatt
Administrerende direktør, 1stdibs.com, Inc.
@rosenblattdavid

Marjorie Scardino
Bestyrelsesformand, MacArthur Foundation
@marjscar

Bret Taylor
Administrerende direktør i og medstifter af Quip
@btaylor

Evan Williams
Administrerende direktør i Medium og Obvious Corp.
@ev